lørdag den 17. marts 2012

Chokolade biscotti

Denne opskrift fandt jeg i et blad for en del år siden, mener faktisk det var i Alt for damerne.
De italienske småkager er nemme at mikse sammen og jeg synes selv de oser af overskud, da det er lækkert at servere en kop kaffe/the sammen  med en biscotti til sine (uventede) gæster.
- Der er kun én ulempe ved disse småkager, - de smager simpelthen for godt!
  • 250 gr. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 25 gr. kakao
  • 250 gr. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Revet skal af en øko-citron
  • 3 æg
  • 1 æggeblomme
  • 100 gr. mandler

Bland mel, bagepulver, kakao, sukker, vanilje og appelsinskal. Lav en fordybning i midten og kom 2 hele æg samt en æggeblomme i. Rør det hele godt sammen.
Tilsæt mandler, ælt dejen sammen og del den i to. Tril to 'pølser' på ca 25 cm, læg dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem lidt flade.
Pensl kagerne med det sidste æg og bag dem ved 180 gr. i ca 35 min.
Tag kagerne ud, afkøl dem kort tid og skær så i små skiver på skrå.
Læg kagerne på bagepladen og bag dem igen, - til de er sprøde og tørre -, ved 150 gr. i ca. 10 min.
Buon appetito!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar