torsdag den 26. april 2012

FØDSELSDAG

Idag er det min fødselsdag, hurra hurra hurraaaa!
Jeg elsker fødselsdage, og indrøm det nu selv; hvem elsker ikke at få gæster af dem man allerbedst og højst kan lide, at få gaver, få søde smil tilsendt og masser af tanker fra vennekredsen....Jeg kan rigtig godt lide denne dag og så længe jeg kan huske er fødselsdage blevet fejret som en hyggelig dag med positivitet, tryghed og glæde, i mit barndomshjem.
Altid er fødselsdagsbarnet vågnet af morgen-sang, viftende flag, knus og gave på sengen. Det har også altid været fødselsdagsbarnets opgave at vælge menuen til aftensmaden. Åhh, hvor var det nemt at være barn....og tror roligt jeg kan afsløre at jeg bliver 27 og ikke længere går under betegnelsen barn...ikke mere leg og fjolleri på fødselsdagen, men arbejde og forberedelse af gæster.
 - Men som skrevet er positivitet og glæde en stor del af min fødselsdag så derfor; jeg er glad for mit arbejde (heldigvis) og glæder mig til at forkæle mine søde kolleger med slik! Ham den kære har fremtryllet de bedste boller og en god, let menu til gæsterne i eftermiddag/aften, så én ting holder stadig ved dét at være fødselsdags"barn"; jeg bestemmer selv aftenens menu og har stadig de allerbedste og mest højtelskede gæster rundt om mig!
Blev sågar vækket med flag, morgenmad på sengen og sang...hvad mere kan jeg ønske mig?!
Hip hip hurra :-)

2 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen :-)

    Håber du får en dejlig dag, den kan næsten ikke blive andet med den vækning!

    SvarSlet
  2. Tillykke!
    Det var slet ikke værst at vågne op til sådan en vækning :)

    SvarSlet