torsdag den 10. maj 2012

Red Velvet Cupcakes

Red velvet Cupcake fra Dr. Oetker (12-14 stk)
110 gr. blødt smør (jeg anbefaler Lurpak)
150 gr. sukker
1 æg
3 spsk. rød konditorfarve
1 tsk. vanillesukker
140 gr. hvedemel
1 spsk. bagepulver
1 spsk. kakao
1½ dl. kærnemælk
½ tsk. eddike
------------------------------
Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt ægget og pisk blandingen jævn.
Tilsæt rød konditorfarve og vanillesukker. Rør sigtet hvedemel, bagepulver og kakao i blandingen, tilsæt derefter kærnemælk og eddike. (-det smages ikke i blandingen, men bidrager til en flot farve!).
Rør til dejen er jævn og fin og fordel så i muffinsforme.
Bages i 15-20 min. ved 180 grader (varmeluft).
Det er vigtigt at kagerne ikke bages for meget, da de så bliver tørre og kedelige.
Afkøl kagerne på en bagerist.
Brug hjemmelavet chokolade- eller vanillemousse eller endnu bedre: Dr. Oetkers Kagemousse i brev. - Det kan købes i de fleste supermarkeder og du skal kun tilsætte mælk under piskning.
 - Det smager himmelsk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar