søndag den 30. september 2012

København

Mit dankort er varmt og mit shoppe-hjerte er stopfyldt med glæde. Jeg har været i hovedstaden og fik shoppet løs et par timer inden besøget blev sluttet af med en steak på en restaurant, sammen med ham den smukke.
Da vi vendte hjem til lejligheden senere på aftenen kunne vi nyde de "hjem-bragte" mini cupcakes fra Agnes. Jeg kan lide at komme i Agnes af den simple årsag; kagerne er flotte og til god inspiration...Så snakker vi ikke om f.eks prisen på hver enkelt cupcake!
Mine shoppe-poser var fyldt med ting fra Søstrene Grene, efterårstøj, lidt pynt til hjemmet og bl.a. en bodylotion fra Sephora, som jeg knuselsker og er glad for er kommet til DK!
- Laver lige et separat indlæg om cupcakes fra Agnes, for det fortjener de... 

fredag den 28. september 2012

Jeg takker!

Mange tak for jeres søde kommentarer på forrige indlæg. Jeg føler mig stadig som en meget heldig pige og endnu mere oppe på den lyserøde sky nu, fordi vores sted, hvor vi gerne vil holde festen, er reserveret og dermed vores! Vi mangler dog at få forhandlet en pris mht. menuen og bryllupskagen, men sådan nogle vigtige emner (læs: maden) skal jo også vendes, planlægges, "diskuteres" og muligvis smages, så mon ikke det snarest falder på plads...

Min blog bliver ikke en rendyrket bryllupsblog, men da det er mit liv og min hverdag jeg skriver om, til daglig, vil der indimellem poppe noget bryllupsinspiration, nogle bryllupstanker, ønsker, kager m.m. op...
 - Måske til gavn for andre bloggere, for jeg har "mødt" nogle andre søde blog-piger som nu også har ring på fingeren, - måske vi kan hjælpe og inspirere hinanden?!?!?
Jeg hører også meget gerne fra bloggere som er blevet gift og har delt f.eks billeder, så man kan få inspiration...
Ønsker DIG en rigtig god weekend, og tak fordi du læser med (det varmer)!

onsdag den 26. september 2012

Vil du...?

På en helt almindelig søndag sidst i august, på et helt almindeligt, trygt og velkendt sted blev jeg ualmindeligt, - og noget overraskende, stillet et meget stort spørgsmål;
 Vil du gifte dig med mig?
Og du kan jo selv tænke dig til hvad svaret blev, for når det er ham den højtelskede, uerstattelige og mest betydningsfulde kæreste som stiller dette spørgsmål var der ingen tvivl i mit hjerte!
Således er jeg, i samarbejde med ham den modige, nu så småt i gang med forberedelserne til det som bliver kaldt; vores livs fest.
Min fremtid har taget en meget almindelig drejning i form af et kommende ægteskab, og jeg er ualmindelig stolt over at ham den dejlige ville fri...til mig!!!

mandag den 24. september 2012

Menu-forslag #4

Så er det igen tid til lidt inspiration til aftensmaden. Her er nogle forslag til nem, fornuftig hverdagsmad, som alle er blevet serveret hos os:


Fyldte peberfrugter
Peberfrugt
Hakket oksekød
Krydderier
Ris
Ost
Grønne bønner

Nem at tilberede, da du kan lave det med reste-mad og/eller med ris. Du kan vælge at fylde det med skinkekød, kylling, reven gulerod, champignon osv.
Jeg har krydet hakket oksekød med tex-mex krydderi og valgt bønner som tilbehør, men du kan også spise broccoli, tomater m.m. til.


Grøn salat med tilbehør
Hurtig, men nærende og sund aftensmad er salat med gnavegrønt (agurk, gulerod,selleri, peberfrugt etc.).
Jeg har serveret med strimler af stegt kylling, speltkerner (og stærk sambal oelek!) eller tunmousse, falafel og naan-brød.
Dressingen er af 9% creme fraiche og purløg.

Se mere inspiration til aftensmad, i mine tidligere indlæg herher og her

søndag den 23. september 2012

Mia Öhrn

Jeg har foræret mig selv den smukke og meget inspirerende kagebog; Macarons, cupcakes, popcakes.
Det er lige en bog for mig, da mine bage-tanker sværmer meget om netop disse 3 slags kager. Jeg er imponeret over hvor flot bogen er illustreret og hvor nemt og ligetil et sprog den er skrevet i.
Jeg har lyst til at give mig i kast med samtlige opskrifter og glæder mig til jeg finder tiden til det!
Mia er fra Sverige og er en meget kreativ sjæl. Håber hun udgiver flere kage-bage-bøger for jeg er blevet stor fan!
Hvis du har lyst til at læse mere om Mia og følge hendes pastelfarvede univers kan det gøres på hendes blog miaohrn.
 Dette er ikke et sponsoreret indlæg, men blot min lyst til at dele et fantastisk produkt (kagebog)!

fredag den 21. september 2012

Dingen & Sachen

Som noget nyt her på bloggen vil jeg engang imellem vise ting og sager (deraf den tyske overskrift!) fra mit hjem, som ikke som sådan har behov for at få fortalt en baggrundshistorie eller er noget nyt indkøbt, men som jeg gerne vil vise frem,- bare fordi...

torsdag den 20. september 2012

Kreativ DIY

Jeg har flere steder i blogland set denne sjove DIY som kun kræver få ting:

  • Spraymaling 
  • Syltetøjsglas (genbrugt)
  • Lim 
  • Et par bondegårdsdyr (eller zoo-dyr, monster, krigere eller...)
Spray først låget fra glasset og når det er tørt limer du dyret på låget. Som det sidste sprayer du dyret og låget igen, så det bliver ensartet og så har du bare at vente på at det hele tørrer og mens du gør det kan du jo passende tænke over hvad der skal i glassene.
God fornøjelse!

onsdag den 19. september 2012

Bedre sent...

..end aldrig! Og hvor har jeg dog været glemsom eftersom jeg slet ikke har fået fortalt at jeg var heldig at vinde i en give-away hos Lone med bloggen; My little pretty blog.
Hvis du klikker på linket kan du se grunden til hvorfor jeg vandt fe-sættet (som jeg fejlagtig beskriver som ballerinaer!).
I mit hoved planlægger jeg stadig et "Afternoon tea"-selskab for mine veninde og det ville være den oplagte mulighed at bruge løs af fe-formene/figurene, tyl, blomstrede gamle the-kopper med undertallerken, stearinlys og selvfølgelig et ordentlig læs af småkager, cupcakes, boller og spandevis af velduftende, dampende the...

mandag den 17. september 2012

Efterår

Vi kan ikke komme udenom det; det er begyndt at blive efterår! Jeg kan godt lide årstiden for den er li' med smuk natur, masser af minder fra en god sommer, inde-hygge, brugen af lækre, bløde sweatre eller bluser, Vild med dans i TV'et og klar, frisk luft udendørs...
Ham den søde og jeg har spillet et par omgange af Scrabble og nydt pandekager, som er noget der hører denne årstid til!
Det er ikke sidste gang vi laver en spille-aften for det var en succes!
Jeg har nu smidt (de visne) sommerblomster ud og plantet lyng i mine altankasser. Lidt nyttig info er at Bilka hele september måned kører fast pris på lyng (6 kr. pr. stk.) - det kunne jeg ikke stå for, så nu er jeg klar til efterår på altanen

lørdag den 15. september 2012

Morgenmad

Morgenstund har guld i mund og jeg er af den type der ikke kan fungere uden at ha' spist morgenmad. Til hverdag bliver det dog "kun" til en portion havregryn med mælk og kanel på.
I weekenderne laver ham den elskede og jeg dog ofte vores egen brunch med hvad der nu lige er i køleskabet/frysboksen, for der har vi tiden til det...
En sjældent gang går vi til bageren, som ligger meget tæt på lejligheden og nyder et godt rundstykke eller et friskbagt franskbrød.
 - Hvad er specielt ved din morgenmad i weekenden?

fredag den 14. september 2012

Det rene Morten Korch..

...var lige nøjagtig hvad jeg følte mig hensat til da vi for nogle dage siden besøgte en gammel vandmølle i et fredet, smukt naturområde.
Jeg lader billederne tale for sig selv og kan igen huske hvad jeg tænkte, da jeg gik rundt i området; stilhed, danskhed og skønhed...




onsdag den 12. september 2012

Vis mig dine nøgler


Opfordringen er givet af Frk. Schmetterling som på sin blog viser sit nøglesæt frem og jeg vil da gerne være med i denne lille leg.
Derfor har jeg taget billeder af mit nøglebundt, som er sat fast til en snor så jeg bedre kan finde dem i tasken. Det lyserøde R er købt i Hollywood, Los Angeles sidste efterår og vækker minder når jeg ser på det.
Bogstavet med similisten (nogle er desværre væk) har jeg fået af min søster, som havde det med hjem fra en længere rejse i Asien/Australien.
Jeg vælger også at vise mine bil-nøgler frem, da jeg har dem separat fra nøglerne til cyklen, postkassen m.m.
Det ene nøgleringsvedhæng er fra en kærestetur til Rom (det forestiller Colusseum, Peters kirken og Trevi-springvandet), mens Paris-vedhænget er fra en søstertur til den smukke franske hovedstad. 
Stjernen er fordi jeg er vild med denne figur.

tirsdag den 11. september 2012

Chris MacDonald

You made my day!
Da jeg vågnede imorges var mit hoved tungt og min krop var slap. Jeg fik dog kæmpet mig i skole (i regnvejr!) for jeg ville ikke gå glip af dagens program:
Foredrag med Chris MacDonald i 2 timer!
Jeg blev i meget bedre humør da jeg hørte ham, hans skønne dansk/amerikanske accent og hans måde at nå folk på, - for ikke at tale om hans energiniveau på scenen. Er du gal den mand er klog på sig selv, på kroppen og sindet. 
Vidste du f.eks at han selv har lidt af social angst, samt har haft depressioner op til flere gange? Jeg tager hatten af for Mr. MacDonald, for han har kæmpet sig selv op, arbejdet med personlig udvikling og formidler sin viden på en humørfyldt måde.
Jeg var opløftet, positiv og glad da jeg gik fra foredraget som overordnet handlede om søvn, hvad det gør ved os og om at se det positive i livet fremfor det negative....
Vidste du f.eks at der skal 3 positive ting til for at "ødelægge" én negativ?
Så min negative ting i dag er; Kroppen er ikke på sit højeste
Men mine 3 positive ting er; Chris MacDonald, skønne læsere på bloggen og at ham den skønne kommer tidligt hjem fra arbejde idag!
Huaaaa!!!

mandag den 10. september 2012

Indonesien!

Min verden så meget anderledes ud forrige sensommer, da ham den arbejdssomme og jeg havde booket en 3 måneders tur rundt i verden; Lejligheden blev pakket ned, jobbet blev sagt op og backpack-rygsækken blev omhyggeligt fyldt med sommerklæder...
Rejsen blev booket ved Jysk rejsebureau og destinationerne var: Indonesien, Malaysia, USA og Mexico.
Vi havde længe sparret op til rejsen, var blevet vaccineret, havde læst tykke bøger og søgt informationer om backpacking, leje af bil, visum m.m., så det var faktisk bare at vente på, at det blev september hvor første stop var BALI!
I den kommende tid vil jeg her på bloggen mindes vores fantastiske og enestående rejse i år 2011, for selvom det er et år siden lever minderne for fuld udblæsning; billederne bliver ofte bladret igennem, sjove oplevelser bliver vækket til live og små ting fra rejsen kan gøre den trivielle hverdag god igen :0)
Rejsen begyndte i Indonesien; vi rejste rundt på Bali, på den lille ø Gili Trawangan (den hører dog til Malaysia) og boede i regnskoven i Borneo.
Der kommer lidt billedspam og hvis du har spørgsmål er du hjertelig velkommen, -  måske du også har en lille backpacker gemt indeni?


søndag den 9. september 2012

Stafet for livet

Stafet for Livet er et arrangement lavet af Kræftens Bekæmpelse. Det handler om at samle penge ind til foreningen og det gøres ved at løbe/gå i hold fordelt ud på 24 timer.
På og omkring den store græsplæne, hvor det foregår, har nogle hold lavet en base med telte, borde, stole osv., hvor de samles for at hygge, måske for at mindes, for at snakke og for at slappe af inden løbeturen.
Da jeg besøgte arrangementet var der en hyggelig, afslappet stemning, der var gang i løberne og rundt omkring var der opstillet telte hvor man kunne hente information om kræftsygdomme, købe ting til fordel for Kræftens Bekæmpelse, få smagsprøver på sunde, nærende smoothies m.m.
Jeg har haft den unfair, skrækkelige og ødelæggende sygdom tæt inde på livet, da min hjerteveninde blev ramt af en sjælden type kræft i benet da vi var 16 år...Hun overlevede, men er stærkt begrænset i dagligdagen og det var en hård kamp, - som hun dog hårdt og viljefast ville vinde!!!

fredag den 7. september 2012

Mad-festival

Som du måske læste i dette indlæg var ham den smukke og jeg til mad-festival.
Der var mange lækkerier og fristelserne var mange.
Vi blev noget overrasket da en tjener fortalte om mousserende the. - Ja, du læste rigtig og det er noget nær det perfekte match for mig, som elsker the samt mousserende vine (asti).
Det har en alkoholprocent på 4 og fås med hindbær-, citrus-, urtesmag m.m. og går under navnet "Sparkling tea".
Det er udviklet af den verdenskendte sommelier Jacob Kocemba og der er ikke tilsat aroma forstærkere eller farvestoffer.
Som vi fik det fortalt så er drikken lavet pasteuriseret og boblerne er tilsat lidt ligesom når man laver bobblevand på en sodastreamer, hvilket betyder at boblerne også let forgår når flasken er poppet.
Vi valgte varianten "Røde bær", som smager lidt ligesom cider/asti, -Mums
Jeg forkælede også mig selv med diverse breve Pukka the og er nu klar til at gå efteråret i møde med en dampende varm kop the, mens jeg muligvis nyder nogle lækre, luftige hjemmebagte boller lavet på det fineste mel fra Skærtoft Mølle!

torsdag den 6. september 2012

Minimalistisk shopping

Mine tøj/tilbehør-køb i løbet af sommeren har været minimale, så derfor bliver dette indlæg også ultra kort. Jeg har ikke rigtig følt jeg har manglet sommertøj, da jeg bare har brugt kjolerne i mit skab (med leggings) på de varme dage, så det blev ikke i juli/august mit dankort  brændte varmt...
Dog "investerede" jeg i bøffellæder tasken fra Adax, som jeg bruger som skoletaske....uf, den er meget glad for! Og så blev den koralfarvede top købt på udsalg og den sorte sag med similisten er et must at have på i byen eller under en bluse, så kraven ses.
PS: jeg er meget stolt af mig selv, fordi jeg har formået at spare på posten "købe tøj", og jeg mener bestemt det betyder at jeg kan gå amok i efterårstøj...Ikke?!

onsdag den 5. september 2012

Skærtoft Mølle

Har været til mad-festival på Skærtoft Mølle sammen med ham den uundværlige.
Festivalens tema i år var "Amerikansk med et twist af Sønderjylland", hvilket jeg synes er den perfekte kombi!
Der var aktiviteter for børn, såsom mad over bål, høballe-labyrinter og ansigtsmaling, og for de voksne (og sultne) var der kokkekonkurrence for kokkelever, pizzabagning og stakkevis af boder som fristede med alt lige fra salt fra Ærø, lækkerier fra helsekostbutikken, friske økologiske grøntsager, syndig chokolade og mousserende the...
Ydermere var der demonstration/salg af Skærtoft Mølles egen produktion af mel og kerner, som du måske har set på hylderne i bl.a. Superbrugsen?
Den amerikanske ambassadør i Danmark åbnede festivalen og var smagsdommer i kokkekonkurrencen og hvis man havde evnerne kunne man også selv stille op med sit bud på en kage, som var amerikansk/sønderjysk...
Et godt arrangement med en entrépris på 30 kr, som vender tilbage hvert år i september.

tirsdag den 4. september 2012

Afskedsgave

Jeg er jo begyndt at studere! Havde første dag igår, som dog kun bestod af introduktion til de kommende fag, rundvisning på skolen og at hilse på lærerne og de nye klassekammerater.
Pga mit nye studie stoppede jeg mit fuldtidsarbejde og havde sidste dag i fredags. Jeg havde bagt mini-cupcakes til kollegerne (glemte at tage billede!) og jeg fik en gave + 2 orkidéer af dem, samt et sødt kort.
Det er underligt ikke at have fuldtidsarbejde og nu søger jeg efter et studiejob, som jeg kan supplere SU'en med... Kryds fingre og råb højt hvis I har nogle interessante job!

mandag den 3. september 2012

DR.OETKER

Jeg har indgået et samarbejde med Dr.Oetker, som vi allesammen nok bedst kender fra bageartikler såsom bl.a. bagepulver, krymmel og vanillesukker.
Jeg vælger som oftest bage-produkter fra netop dette firma, da de har et bredt udvalg, fås i de fleste dagligvarerbutikker og har produkter som er tidssvarende.
- Vidste du f.eks at de har lanceret mandelmel i små poser, som er perfekt at bruge til fx. de lækre macarons (se mine hjemmebagte macarons her)?
Vidste du også at Dr. Oetker var de første til at give os forbrugere frysepizza og var dem som lancerede creme fraiche i 1970'erne?
Mit samarbejde med firmaet går ud på at teste produkter fra deres kagedekorationssortiment og jeg glæder mig enormt meget, for jeg er allerede faldet pladask for deres farvestrålende krymmel!
Hvis du mangler inspiration eller vil forkæle dine øjne med flotte og indbydende billeder er det et besøg værd at klikke dig til Dr. Oetkers hjemmeside, hvor der ligger opskrifter, inspiration og beskrivelser af produkterne.
Produkterne er sponsoreret, men ord, holdninger og meninger er mine egne. Nederste billeder er fra Dr. Oetker (fundet via google.dk)