onsdag den 5. september 2012

Skærtoft Mølle

Har været til mad-festival på Skærtoft Mølle sammen med ham den uundværlige.
Festivalens tema i år var "Amerikansk med et twist af Sønderjylland", hvilket jeg synes er den perfekte kombi!
Der var aktiviteter for børn, såsom mad over bål, høballe-labyrinter og ansigtsmaling, og for de voksne (og sultne) var der kokkekonkurrence for kokkelever, pizzabagning og stakkevis af boder som fristede med alt lige fra salt fra Ærø, lækkerier fra helsekostbutikken, friske økologiske grøntsager, syndig chokolade og mousserende the...
Ydermere var der demonstration/salg af Skærtoft Mølles egen produktion af mel og kerner, som du måske har set på hylderne i bl.a. Superbrugsen?
Den amerikanske ambassadør i Danmark åbnede festivalen og var smagsdommer i kokkekonkurrencen og hvis man havde evnerne kunne man også selv stille op med sit bud på en kage, som var amerikansk/sønderjysk...
Et godt arrangement med en entrépris på 30 kr, som vender tilbage hvert år i september.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det spændende ud! Og en masse lækkert mad kan jeg se :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en god oplevelse Trine, - det er lige før du hellere må køre til Als næste år i september for at se med egne øjne ;0)

      Slet