søndag den 11. november 2012

Smil det er søndag!

Sikke en weekend jeg har haft, det har været en rigtig god én af slagsens! Fredag kørte en barndomsveninde og jeg mod Odense hvor vores fælles veninde bor. Efter et smut i Ikea og utallige smil over bl.a. de søde børnemøbler  - min veninde er gravid og er sat til februar - indtog vi en lækker indisk take-away og fik sludret resten af aftenen og natten væk.
Lørdag fik jeg et gensyn med lejligheden og blev ramt af en dejlig duft af flæskesteg med hele "svineriet". Ham den dygtige og hans kammerat kokkererede en middag, til 4 personer. Derfor blev lørdag aften hygget væk med grin, debatter, god musik, brætspil, lækker mad og alkohol. Anledningen til at vi mødtes med et nært vennepar var at vi havde lyst til at holde julefrokost..Jaeh, det er en smule for tidligt men da der ikke var tid for os alle 4 til at samles samtidigt, valgte vi aftenen igår. Derfor dækkede jeg også bordet med juleservietter og en lidt alternativ juledekoration.
Idag er jeg brugt i kroppen, er søvnig og laver ikke noget fornuftigt. Jeg glæder mig til at nyde resterne fra middagen igår og gør dermed klar til en ny uge.
God søndag aften kære læser!

 

2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det til at have en dejlig weekend, og sikke meget lækkert mad! :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, det var en weekend jeg kan leve længe på :0) Og skøn mad (mere af den slags!)

      Slet