tirsdag den 14. maj 2013

Bryllup; "Invitation inspiration"

 Det er ved at være oppe over, at vi vil sende vores invitationer ud til det kommende bryllup. Derfor har jeg surfet nettet tyndt for muligheder, idéer og inspiration og vi er kommet så langt at;

  • Vi ikke har lyst til at lave invitationerne fra bunden
  • Vi gerne vil have noget lidt anderledes end det vi før selv har set
  • Vi ikke vil give "højre arm" for invitationerne
  • Vi gerne vil holde det i sort/hvide farver 
  • Vi gerne vil have så mange informationer med som muligt

Jeg har fundet Calligraphen som er en hjemmeside der bl.a. sælger kuverter, invitationer, bordkort og meget mere, og jeg har bestilt gratis vareprøver hjem.
 - Det er rigtig smart (og trygt!) at man kan få lov at se kortene i virkeligheden, og jeg tror det ender med at vi bestiller derfra...
Hvordan invitationerne ender med at se ud må du vente lidt med, - vi skal have dem sendt ud før jeg smider dem på bloggen!
Jeg var forresten så heldig, at mine veninder, min søster, svigerinde og mor holdt polterabend for mig i lørdags! De tog mig "på sengen" om morgenen og lavede en fantastisk dag/aften/nat for mig!
 - Mere om det i et andet indlæg, for vil gerne vise nogle billeder frem af dagen, men har ikke modtaget billederne endnu, som min veninde har taget (hun er autodidakt fotograf..lucky me!). Følg bloggen, - polterabend-historier følger snarest :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar