mandag den 3. juni 2013

Odense

Sikke en weekend jeg har haft! En rigtig god én af slagsen hvor hygge og mennesker jeg holder meget af blev prioriteret.
Fredage er fridage for mig eftersom jeg er begyndt i min 2. og sidste praktik. Denne fridag gik med at scanne produkter i Inspiration og Imerco sammen med ham den dejlige, og grunden til vi gik og "bippede" i butikken var for at oprette en elektronisk ønskeliste så vores gæster bare kan gå ned i butikkerne og slå op hvad vi ønsker os til vores kommende bryllup...smart ikk!?
Om aftenen var jeg inviteret til koncert med min familie og op ad lørdag formiddag kørte jeg mod Odense.
Der skulle jeg tilbringe et døgn med mine veninder. Vi er nogle tøser fra handelsskole-tiden som stadig holder sammen men vi er spredt ud over hele Danmark, og derfor mødtes vi i Odense hvor 2 af veninderne har bosat sig. Det er blevet lidt en tradition at mødes for sidste år gjorde vi det samme i Århus, se evt. her.
Tiden gik med en god frokost på en café i centrum, masser af snak, shopping og vi sluttede af med lækker mad fra grillen på terrassen og kølig hvidvin/asti.
Jeg er helt høj på d-vitaminer fra solen og den friske luft (er det mon blevet sommer for alvor?) og høj på sociale relationer og kan leve længe på denne weekend!
 - Har du også haft en hyggelig weekend?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar