søndag den 14. juli 2013

Ringridning 2013

I min by er det en tilbagevendende begivenhed at holde ringridning. Jeps, det er noget med heste, ryttere i ens tøj, lanser og en ring man skal fange til hest..
 - Foruden det nævnte er der også en festplads med karruseller, børneland, madvogne, fest/musiktelte og en hulens masse mennesker.
Unge mennesker som er født og opvokset i min by, men som nu studerer andetsteds kommer gerne hjem (og tager studiekredsen, kæresten m.fl. med), for at feste til den lyse morgen og bare nyde en efterhånden 125 år lang tradition her i Sønderjylland.

Naturligvis har denne tradition også bidt sig fast på mig, så weekenden har stået i ringridningens tegn. Og når det så er skrevet sætter jeg hurtigt streg under at jeg ikke og jeg gentager ikke på nogen måde deltager på hest, men som festglad person sammen med vennekredsen og nogle kolde drikkevarer.
I fredags havde ham den sjove og jeg lejligheden fyldt med venner og hvad dertil hører af høj musik, pizza og kolde drikkevarer inden turen gik ned i festteltet for at mødes med andre samt danse og hygge.
Igår stod den på grill i haven hos mine forældre, druk (igen) samt samvær med de sødeste mennesker.
Idag er jeg lidt flad og en lille smule ligeglad med at solen skinner...Men en god, traditionsrig weekend er ovre og hvis man ikke har prøvet at deltage i en ringrider-fest er det aldrig for at sent at prøve!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar