søndag den 29. september 2013

Tun som frokostsnack

Bare lige et lille inspirationsindlæg hvis du har tun på dåse derhjemme og gerne vil bikse noget sammen. Måske du står og venter veninden til frokost eller skal have en madpakke med ud i den frie natur for at nyde efterårssolen på denne sidste søndag i september?
Det er nemt at blande creme fraiche, salt/peber og citronsaft sammen med tun (i vand) og så har du en let og fedtfattig tunmousse.
Måske du vil nyde tunmoussen på ristet rugbrød med rejer, salat og nogle grøntsager i stave eller smøre en fuldkornsbolle med purløg/cremefraiche og bruge tunmoussen som pålæg?
 - Der er mange andre måder at bruge tun i dåse på, men disse var mine forslag til en let frokost.
Velbekomme!

fredag den 27. september 2013

Min uge #38

Lidt forsinket kommer her et indblik i hvad min uge er gået med.
Efter jeg er begyndt på nyt arbejde har jeg nydt at komme lidt ud i naturen, når jeg har fået fri, og jeg har også skulle finde en ny rytme.
Ude i naturen fandt jeg nye steder og tegn på efterår (kastanjer!).
Der ventede mig en dejlig overraskelse i trappeopgangen i form af en buket fra min hjertevenindens forældre, som ønskede tillykke med brylluppet !
Og min dejlige niece lavede et mesterværk på en tom papkasse, da hende og hendes mor besøgte mig en søvnig søndag.
Onsdag stod jeg op før solen og tilbragte hele dagen/aftenen i Kbh hvor jeg var på et spændende kursus hos HAY pga mit arbejdet.
Og nu er jeg lige kommet hjem fra middag og bowlingtur med de nye kolleger.
 Må siges at jeg har arbejdet mange timer i denne uge og det er også derfor
 at bloggen ikke er blevet opdateret så hyppigt i denne uge. 
- Jeg har tilbragt mere tid med mine kolleger og vores produkter end  med min familie, computer, motion og således.....
Men nu er det weekend og 
den er booket med planer (jubiii!) 

mandag den 23. september 2013

Menu-forslag #11

Mad, mad og atter mad!
Nu hvor jeg har passeret det 10.indlæg om min egen mad, fra det lille køkken, forsætter jeg! Man skal jo spise hver dag, og hvorfor ikke dele og, - forhåbentlig-, inspirere andre med nogle forslag til aftensmaden, eller til lidt variation?
 - Billederne er ikke den bedste kvalitet, men er også taget med dårlig! belysning over mit spisebord. Gider ikke stille maden pænt op; - skal jo spise mens det er varmt og passe min næringsvej, ikke sandt!?

Biksemad
- Denne danske klassiker behøver jeg ikke fortælle nærmere om...Jeg har pølser, spejlæg og (åbenbart) masser af peber på ægget, for det er sådan jeg kan lide det.
Husk denne ret velegner sig som en "Tøm køleskabet eller fryseren"-ret!

Kylling med svampesovs
Kyllingefilet stegt i ovnen med baconknas
Dertil en grøn salat samt spinat fettucine-pasta
Sovsen er lavet af væde fra kyllingen, af cremefine (den i flasken!), hvidløg som champignon.
Drysset med persille som er en god til hvidløgsmagen

lørdag den 21. september 2013

Mazarinkage med chokotop

Så er det weekend,  - en hyggelig én uden planer. Jeg har med vilje ikke booket kalenderen fuld af aftaler denne weekend, da jeg kender mig selv; jeg er træt efter opstart på det nye arbejde og dét jeg har brug for er; at lade op, få styr på lejligheden som er blevet forsømt hele ugen, at træne, få fyldt køleskabet op, og bare være sammen med ham den søde.
Denne kage, som indlægget faktisk handler om, er derfor heller ikke blevet bagt idag, men for nogle uger siden da nevøen skulle passes et par timer en eftermiddag.
Mazarinkagen er en klassiker, en sikker vinder og en kage der altid bliver spist op her hos mig.
En mazarinkage med mandelessens og chokolade på toppen, som er meget nem at lave og med ingredienser som alligevel oftest er i skabene.
Opskriften er:
200 gr. margarine
250 gr. sukker
2 æg
6 spsk. vand
2½ spsk. mandelessens
180 gr. mel
1 tsk. bagepulver
Krymmel: fra Dr.Oetker
Chokotop: Pålægschokolade 

Smelt margarinen og lad den afkøle
Pisk æg, sukker og margarine sammen i en skål.
Tilsæt vand og essens, pisk!
Til slut tilsættes mel og bagepulver og dejen fyldes i en bageform.
Bages ved 40-45 min. ved 170 grader.
HUSK: læg chokolade over kagen mens den stadig damper, så den smelter og dernæst kan smørres forsigtig ud. Pynt med krymmel, flag eller bær.

torsdag den 19. september 2013

Min uge #37

En uge mere som gift kvinde er gået!
Jeg nyder at se på min vielsesring og jeg tænker meget tit tilbage på et skønt bryllup. Jeg har også nydt at se på den overvældende store mængde af gaver, buketter og kort som vi modtog på bryllupsdagen, og dagene efter, 
men nu er det pakket væk og jeg har fået min stue tilbage.
Fredag d.13. blev holdt i selskab med et vennepar og ham den kærlige. 
Vi indtog en lækker hjemmelavede
middag og en stor mængde af chips, dip og 
chokolade, mens vi så 3 gyserfilm.
Familien/svigerfamilien blev inviteret på æblekage og kaffe 
og de 2 små spillede ivrigt på Iphone
 (utroligt hvad de allerede har lært!).
Jeg nød også synet af den måske sidste bod i vejkanten på en køretur sammen
med mine bedsteforældre og mor, på en gråvejrsdag.

onsdag den 18. september 2013

Fruen går på arbejde!

Jeg har endnu ikke fortalt her på bloggen at jeg faktisk har fået arbejde. Fuldtidsarbejde.
Jeg blev jo uddannet sekretær i august måned, og i mandags begyndte jeg i en bolig/design butik.
Forvirret? Det er jeg også selv..
For en del år siden blev jeg udlært salgsassistent i Matas og arbejdede i butik + som konsulent for et kosmetik/hudpleje firma i en del år.
Efter konsulent stillingen blev jeg ansat i forskellige stillinger som vikar, som medhjælper og i løntilskud sendt ud af kommunen.
Endelig troede jeg, jeg havde fundet min nye hylde; den administrative, servicerende hylde, som helst skulle hænge et sted på et sygehus eller lægeklinik.Uddannelsen fik jeg, som skrevet, og med en god karakter, men der var intet job at få, som sekretær, og derfor sprang jeg ind i butikslivet igen.
Jeg glæder mig til at prøve kræfter med bolig, indretning og design og jeg ved at jeg nok skal få solgt noget! - Jeg elsker at sælge, at have en god dialog med kunder samt at yde en service.
At lønnen så ikke er så høj som jeg kunne ønske, at benene blir ømme og hævet og at lukketiderne er noget fra helved må jeg jo leve med.
Fra nu af er jeg igen salgsassistent og jeg er sikker på at bloggen nok skal nyde godt af alle de lækre ting som jeg kommer til at omgive mig med!
- Det er en helt ny butik som først åbner d.1.oktober, men jeg har hilst på mine kolleger og vi er i gang fra morgen til aften med at indrette butikken, gøre rent og rydde op.
Med dette indlæg ville jeg egentlig bare informerer om at jeg har fået arbejde.
Spørg endelig hvis der er noget du brænder for at vide!

søndag den 15. september 2013

Svensk kærlighed

En dejlig søndag er hvad det har været idag! Jeg har sovet længe, løbet en tur i frisk luft med ham den søde og pakket bryllupsgaverne væk fra stuen.
Der har også været tid til at surfe på nettet efter alt og ingenting...Nu er det ikke længere bryllups-halløj jeg kigger efter, og det er lidt underligt da det er et spændende og fortryllende univers man bevæger sig i.
Men der var også andre ting der tryllebandt mit blik idag! - Det er nok ikke gået særlig mange bloggers næser forbi at det nye katalog fra Ikea er udkommet for noget tid siden.
Nu har jeg luret på deres hjemmeside samt bladret i kataloget og som altid tænker jeg; "Hvem der bare boede i en ny lejlighed/nyt hus og kunne indrette med nogle af de fristende elementer som Ikea gang på gang disker op med!"
 - Jeg er nok ikke den eneste som tænker sådan, og jeg har prøvet på at begrænse mig til et lille udsnit af de ting jeg synes er fine og inspirerende.
- Hvilke ting fra Ikea gad du godt eje dette efterår?

fredag den 13. september 2013

Kylling på 3 måder

Jeg spiser ofte kylling. Det er nemt, sundt og kan varieres på mange måder.
Her er nogle billeder af de måder jeg senest har nydt kylling på, fra mit eget køkken.
I aften skal jeg ikke selv lave mad, for ham den dejlige og jeg skal spise hos et vennepar og nu hvor d.13. falder på en fredag skal vi se gyserfilm og spise snoller efter at maden er indtaget!
 - Ser du også uhyggelige film på fredag d.13.?
Kyllingefilet i ovnen med paprika, kryddersmør (kærgården italiensk smør), rødløg, majs, squash og bulgur.
Kyllingelår i ovnen med paprika/peber, squash, smør, bulgur, sommersalat, edamamebønner og ostetern
Kyllingegryde med karry/kokosmælk,kokosmel,spinat, porrer,gulerødder, porrer, bønner og ris 

torsdag den 12. september 2013

Min uge #36

Der er ikke så meget at skrive til dette indlæg, for du kan næsten godt selv regne ud hvad min uge (tors-tors) er blevet brugt på! 
Inden brylluppet den 7/9-13 var der lige nogle hverdagsting som også skulle passes, så som at handle i Netto.
Efter at have pakket taskerne og skiftetøj (til om søndagen) var jeg klar til at overnatte den sidste nat hos mine forældre, som frøken...
- Og så taler de sidste billeder i dette ugentlige indlæg vidst lidt for sig selv.
Pssst; hvad synes du om min nye header?

onsdag den 11. september 2013

Lad Paris komme til dig

Jeg snyder dig ikke for flere billeder af dagen i lørdags, men jeg venter på at venner og familie mailer billeder til os, samt at fotografen sender nogle forhåbentlig gode billeder, og så kan du tro jeg deler og fortæller!
- Hvis du nogensinde har været i Paris og samtidig er en lille sucker for søde sager og flotte kager (det rimede!), som jeg er, så kender du sikkert også det flotte konditori Laduree.
Min søster og jeg besøgte den franske hovedstad for nogle år siden og der trykkede jeg næsen flad i butiksruden ind til konditoriet. Jeg opgav at komme derind og købe noget for der var en voldsom lang kø.
Men Laduree har for mig siden hen stået for luksus, girly stuff og rigtig fransk charme, og jeg lovede mig selv at  jeg bare derind næste gang turen går til Paris.
 - Min glæde var derfor stor da jeg opdagede webshoppen Hillstreet, som forhandler Laduree produkter! Jeg nyder nu at åbne min taske og finde min kosmetiktaske som oser af franske fornemmelser og sender mig tilbage til en skøn søster-tur til Frankrig.
-  Jeg kunne godt finde på at give denne flotte shopping bag eller den søde nøglering som værtindegave, hvis jeg en dag bliver inviteret til kagebord hos en veninde.
Hvis du er fristet af de søde macarons og den franske charme kan du besøge butikken på Blegdamsvej i Kbh eller via  Hillstreet.dk

Dette produkt er
sponsoreret af Hillstreet.
Ord og meninger er 
mine egne!

mandag den 9. september 2013

Et lille glimt fra brylluppet

Jeg nyder min mand, vores alenetid sammen og alle de mange, smukke minder og oplevelser vi havde i lørdags.
Idag har vi sovet længe, hygget og været nede i byen for at bytte en gave. Vi nyder regnvejret for det betyder hygge indendørs og masser af snak og grin.
Jeg skal nok komme med flere detaljer og billeder fra vores bryllup, men lige nu kan jeg slet ikke få ned på skrift hvor fantastisk det var, og jeg er stadig helt oppe i skyerne over den lykke, varme og kærlighed som skinnede i takt med solen i lørdags den 7.september.

torsdag den 5. september 2013

Min uge #35 - Ugen op til brylluppet -

Så er det næsten dagen før dagen, og derfor bærer mit uge-indlæg præg af de sidste bryllupsforberedelser! 
Men inden forberedelserne gik i gang blev jeg fredag fejret med dejlige gaver pga. min eksamen . Fik en parfume af ham den kommende mand, og det var perfect timing da det er den jeg skal bære på dagen!
Efter "gaveregn" og overrækkelse af eksamensbeviset på skolen hastede vi videre til diamantbryllup ved mine bedsteforældre, og festen forsætte til langt ud på natten.
Jeg har prøvet på at spise sundt, fået motion samt at nyde det hele i denne uge og det er lykkedes meget godt.
Planlægningen og de små detaljer har jeg styr på og min måde at huske alle ting på er, at skrive dem op på sedler og små lapper papir.
I denne uge modtog jeg også vores kage-topfigur, jeg fik ordnet negle og da jeg besøgte en veninde fik jeg mig en overraskelse; en buket blomster fra hende og en anden veninde fordi de synes jeg var så sej til eksamen (Jeg blev helt rørt!)
Nu hører du ikke mere fra mig inden mit bryllup på lørdag den 7.9.13!
- Jeg har allerede masser af billeder klar til dig, som omhandler brylluppet og de ting vi selv har lavet, såsom pynt m.m., men det må vente.
God weekend, - jeg ved jeg får en god én!


onsdag den 4. september 2013

En længe ventet vinder

Så fik jeg lige lidt tid tilovers og jeg synes det er på tide at løfte sløret for vinderen i min give-away.
Vinderen er fundet via Findenvinder og hun skrev følgende:
"Deltager med 2 lodder og synes jeg sal vinde fordi jeg mangler bordskånere til min kommende 30 års fødselsdag (ja det gør ondt) - det kunne hjælpe lidt ;)"Tillykke til Eva Vejlstrup! 
Og som en lille teaser kan jeg fortælle at jeg har flere give-aways som jeg sætter i gang inden længe. Den første er noget for sanserne i form af dufte, - bliv hængende!

mandag den 2. september 2013

Planlægning og forberedelser

Det er regnvejr, det er måske blevet efterår og det er september. Der er ikke mange dage tilbage til dét bryllup som vi har talt ned til i 1 år.
De sidste detaljer bliver gjort i denne uge, ting bliver printet ud og mange, mange tanker bliver tænkt.
Pludselig virker det helt uvirkeligt ikke at have bryllup, planlægning, forberedelser, tanker, idéer osv. i hverdagen om blot 1 uge.Om én uge er jeg en gift kvinde!
Mon det kan mærkes? Mon det bliver som vi ønsker og håber? Mon der går noget helt skævt under brylluppet? Mon min kjole bliver godt modtaget?.....Uff, der er mange tanker i denne uge (og den er sgu kun lige begyndt!), og derfor sørger jeg for at have min dag fyldt ud med venindebesøg, selvforkælelse, motion og forberedelser så timerne ikke bliver talt i sekunder og hovedet ikke sprænges af tanker, som man alligevel ikke kan gøres noget ved.
Her er lidt billeder af de forberedelser jeg har nået i dag. Om lidt vil jeg gå i køkkenet og bage kys-kager