mandag den 13. januar 2014

Nyt til boligen

Det er som om at et nyt år også er en ny start for boligen. Måske er det fordi man i december har haft julepynt fremme, og når man så piller det ned igen, kommer der andre øjne på boligen og nipstingenes faste pladser trænger til forandring.
Hjemme i vores lejlighed er der sket lidt:
2 akryl bokse er sat op på væggen og der er kommet nye ting i, - tak julemand!
Min Lyngby vase som jeg fik her står ofte til pynt i min vindueskarm og jeg glæder mig til at fylde den med grene med spæde knopper, sprøde hvide liljer eller bonderoser til sommer.
Jeg drømmer om at tilføje lidt til de bare vægge og er lige nu på udkig efter plakater til soveværelset samt til stuen. 

Til foråret tror jeg, jeg køber et ur fra Kähler, men jeg skal stadig beslutte mig for om det skal være det hvide ur med sorte visere eller sort med hvide visere (jeg har hvide vægge).
Kender du et godt sted på nettet som forhandler flotte plakater eller illustrationer?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar