mandag den 12. maj 2014

Bryllupsrejse #1 - København

Nu er det vidst på tide at fortælle om min fantastiske bryllupsrejse, ikke sandt?
I marts måned tog ham den uundværlige og jeg på bryllupsrejse. Vi blev jo gift i september og havde planlagt at vente med at rejse afsted, os to alene, til når hverdagen bankede på og vi havde fået begge ben på jorden efter brylluppet. At det blev marts måned var så lidt af en tilfældighed. Nok noget med at det passede bedst med ferie på jobbet samt at det skulle være sommer på vores destination.
Kursen blev sat mod Den Dominikanske Republik i Caribien, men første stop på rejsen var et hotel ophold (alt betalt af nogle vennepar) i den danske hovedstad.
Vi blev kørt derover af min svigerfar, som alligevel havde et ærinde i byen, og vi var så heldige at det var én af de første rigtige lune forårs-/solskinsdage.
Derfor nød ham den dejlige og jeg København badet i sol, med god champagne, gåtur og indisk mad om aftenen.
Og med solen der havde kysset de blege kinder, champagne i blodet og kroppen fuld af rejsefeber var det med at finde sengen for at få en god nats søvn, så rejsen for alvor kunne begynde...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar