lørdag den 10. maj 2014

Espressokage med glasur

Denne kage er dejlig svampet og har en blid smag af kaffe, selvom det er espresso-shots man bruger...
Min nevø på 7 år spiste den også så tror den er godkendt
som børnevenlig trods kaffesmagen!
Kagen bagte jeg til mine frokostgæster som kom og fejrede min fødselsdag og det er 
ikke sidste gang jeg bager kagen, for den var rigtig god.
Stjernerne er fra Dr. Oetker og de er drysset med glimmer for at 
gøre det lige min stil.
Her er opskriften hvis du vil bage en lækker weekendkage.

Espresso kage m. glasur:
225 gr. hvedemel
1 tsk. bagepulver
25 gr. kakaopulver
Lidt salt
150 gr. brun farin
100 gr. sukker
250 gr. smør 
½ tsk vanilje
4 æg
1½ dl. minimælk
1 dl espresso kaffe (kold)

Glasur:
Ca. 300 gr. flormelis
Ca. ½-1 dl. espressokaffe (kold)
Pynt

Bages ved 180 grader i varmluft ovn, ca. i 35-40 minutter.
Hvis du bager i en firkantet form, som jeg, så smør formen indvendig med smør 
og drys med mel bagefter. Smid det overskydende mel væk. Dette gøres for at 
undgå at kagen sætter sig fast i formen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar