søndag den 29. juni 2014

High 5 til en blogger!

Jeg har haft denne idé i baghovedet i et stykke tid, men jeg synes ikke rigtig den passede til min gamle blog. Nu har jeg skiftet navn på bloggen og begyndt på en frisk. Eftersom det er mere "tilladt" at skrive om andre og andet end bagning nu, så vil jeg gerne sætte mit "projekt" i søen og håber du vil være med:
Jeg vil gerne anbefale nogle andre blogs til jer derude, som læser med.
Kunne du tænke dig at få din blog fremhævet en smule, så kontakt mig. Jeg skal have nogle input fra dig hvad din blog handler om, samt lidt info om dig og billeder du har lyst til at vise. Dernæst vil jeg linke til din blog her fra mig og jeg vil kalde indlæggene for "High 5 til en blogger!". Der er ikke noget tidspunkt for hvornår jeg poster indlægget om din blog, for indlægget vil blive skrevet når jeg har mulighed for det/tid til det og når der er luft på bloggen.

Jeg har også i støbeskeen at anbefale nogle af de blogs jeg trofast følger, så hvis du ved jeg følger dig (bloglovin) så send mig en mail med nogle ord om dig selv, så jeg kan linke.
Jeg gør dette fordi jeg synes det er vigtigt at hjælpe hinanden her i Blog-verdenen, men også for at sprede god karma. Jeg mener; hvis andre kan blive begejstret for dem jeg læser er det da ren win-win :)
Er du med på en high-five'er så send en mail til:
rikkeriks85@gmail.com

torsdag den 26. juni 2014

Uge 25 - sygdom og giveaway

Det er ikke fordi jeg ikke vil blogge, men denne uge har slået mig omkuld. Omkuld på sofaen og i sengen af sygdom. At blive ramt af influenza-lignende tilstande og en gigantisk forkølelse troede jeg faktisk var umuligt om sommeren...Men nej, jeg er blevet klogere!
Min uge har derfor været præget af sygdom, men jeg nåede dog også at skyde en Give-away igang og jeg er meget, meget glad for at nogen gider deltage!
Inden jeg blev syg nåede jeg at lytte til både Marie Key & Mads Langer til en udendørs koncert, men nu lader jeg billederne tale for sig selv, - advarsel; der er ikke sket meget i mit liv, så derfor en del madbilleder (det eneste spændende og optursagtige jeg har oplevet!)

mandag den 23. juni 2014

Mit element - GIVE AWAY

Første give-away her på bloggen under det nye navn!
Jeg har fundet en god præmie frem, som jeg tror 
kan skabe sjov i et køkken... 
Et lille bage accessories sæt til én som gider stå
 i sommervarmen og bage.
Måske du skal nyde lidt bolsjer og et køligt glas asti mens du bager
 lækre kager, eller også knuser du måske bolsjerne ned i dejen 
eller laver en sukkerkrymmel ud af dem?
Anyway, præmien indeholder 2 poser med krymmel fra "doktormanden",
en masse kageforme i papir i forskellige farver og størrelser, samt
 sukkerperler og en pose blandede bolsjer.

Vil du deltage?
Reglerne er ret simple:

Tilmeld dig som fast læser (via bloglovin).
Fortæl hvorfor du læser med her hos mig/hvordan du fandt 
frem til min blog, under det nye navn Mit element
Vinderen trækkes (tilfældigt) søndag d.6.juli 2014.

HUSK at skriv e-mail eller kendetegn, så jeg kan
finde frem til den heldige kartoffel. Hvis ikke jeg hører
fra vinderen senest 5 dage efter,
 trækker jeg en ny!
Sorry,  the give-away is only for residents of Denmark
Kun for personer med bopæl i DK!

søndag den 22. juni 2014

Solskins muffins

Jeg har selv kreeret navnet på disse chokolade muffins, og det er da et passende navn eftersom det er sommer og det gule glasur minder om solen...
Det er altid lækkert med chokolade muffins og jeg har valgt at lave glasur (flormelis og vand) og bruge enkelte dråber frugtfarve fra Dr. Oetker og med gul krymmel fra Urtekram,  - som jeg kan anbefale fordi det faktisk smager af noget og ikke bare syntetisk sukker.
Du har sikkert allerede en opskrift på chokolade kage/muffins, så her er så endnu én til samlingen:

2 æg
200 gr. sukker
125 gr. hvedemel
50 gr. kakaopulver
2 tsk. bagepulver
lidt salt
1½ dl. sødmælk
1/4 tsk vaniljeekstrakt
150 gr. smør (smeltet)
125 gr. mørk, hakket chokolade

Giver ca 12 muffins
Bag dem i ovnen på 170 grader
 i ca 30 min.

torsdag den 19. juni 2014

Uge 24 - druk og træning

I denne uge har jeg nydt lækker kaffe i solskin igen og mens andre hviner over at serien OITNB
er begyndt på Netflix igen, så hopper jeg af glæde over at de naive
og grusomme Hollywood fruer popper op på TV3.
Når jeg ser serien drømmer jeg mig til rigdom og en stram krop 
og mindes en fantastisk 
ferie, til Los Angeles, med ham den dejlige inden vi blev husband & wife.
Og apropos stram krop, så har jeg trænet både ude og inde
 den sidste uge, men ødelagde nok
lidt den gode stil med en ordentlig omgang druk med svigerinden i lørdags.
- Aftenen stod på lækre drinks, god ingefærøl og dans på disko'et 
til den lyse morgen.
Og om det er en overbelastning af min lille krop, for lidt søvn
 eller for lidt timer
i døgnet vides ikke, men idag har jeg været nødsaget til at tage 
en sygedag, på sofaen og mens jeg ligger her kan jeg nyde 
det lille korte møde
jeg havde med min søster over en omgang melon/skinke på 
hendes store terasse på min fridag tidligere på ugen.

torsdag den 12. juni 2014

Uge 23 - nu med navneskift

Min uge har været en dejlig én, og det skyldes nok mest at solen har kysset min hud og at kalenderen beordrede fridage i flæng.
Pinsen bød på stille formiddage hvor der var tid til kaffe og sol på altanen mens jeg tænkte fremtidstanker om min blog, -og der var ikke langt fra tanke til handling og på en aften (måske ikke så gennemtænkt..) lavede jeg mit blognavn/adresse om fra Cupcake-stylisten til Mit element, og det kan du læse mere om lige her.
Der var også tid til at heppe på nevøen som spillede fodbold cup på sin 8 års fødselsdag og jeg nøjes ikke med at være aktiv som heppekor, - jeg fik også tid til løbetur i sommervarmen og aften gåtur med ham min mand.
Ugens optur fik jeg ved at være på spontan cafétur med min søster (igen i solskin!) og jeg fik en meget velsmagende iskaffe. Og som om det ikke var nok guf til mine smagsløg, så har jeg også forkælet mig selv med en hvedekernesalat fra dette sted.
Og apropos forkælelse så kom jeg til at klikke lidt produkter hjem til badeværelseshylden samt et par lækre espadrillos fra Nelly til en meget god sommerpris.

tirsdag den 10. juni 2014

Barnedåb

Jeg har haft travlt med at....holde fri....og så går tiden...og nu er det ved at være et stykke tid siden at min smukke mindste niece blev døbt på en flot, solbeskinnet søndag i maj.
Ham den milde og jeg fik lov til at stå fadder endnu engang, og det er så flot at stå der så tæt på barnet og dennes forældre og overvære ceremonien omend jeg ikke er spor kristen anlagt (shhh, sig ikke det til præsten!).
Efter kirken var vi inviteret på brunch på et flot hotel med udsigt over vandet og da maverne var mætte gik vi hjem til min søsters hus hvor er blev budt på bobler i glassene mens de åbnede gaver.
Til slut fik vi jordbærtærte og andre kager, men da var min mave så fuld at jeg måtte sige fra (hvad skete der lige!?).

søndag den 8. juni 2014

Alting har sin ende....

Jeg stopper ikke med at blogge, jeg ændrer bare navn!
Så fra nu af er der sat et punktum for Cupcake-stylisten og jeg begynder et nyt kapitel med bloggen;
Mit element
 en blog om hverdag, bolig og om at være i sit rette element.
Mit nye navn er mere mig, og jeg glæder mig til rigtig at tage fat i bloggen og komme ud med mange af de indlæg jeg har holdt lidt igen med, fordi jeg ikke syntes at de passede til en cupcake-blog. Og desuden synes jeg aldrig rigtig jeg fandt en "rød tråd" med cupcake-stylisten for jeg var alt for lidt flittig i bagehjørnet til at det var en egentlig kage-bage-blog og jeg synes ikke rigtig navnet på bloggen fortalte noget 
om ja, noget......!
Derfor håber jeg du vil tage godt imod Mit element, som kommer til at handle om min hverdag, ting jeg ser, bolig- og husdrømme, mad samt de ting der gør, at jeg er i mit rette element.
Husk du kan stadig følge mig via Bloglovin ved at klikke på det flotte ikon i venstre side!
VELKOMMEN!


Pludselig var der 2 par

Det er hårdt at holde fri weekend, og samtidig ikke have så mange planer for jeg kommer til at smugkigge på mange gode webshops.
Jeg har forelsket mig i en del ting fra H&M's shop og jeg synes der er kommet mange flotte nyheder hjem.
Før handlede jeg en del af mit tøj i den svenske gigant kæde, men det har ændret sig efter jeg er begyndt i en ny branche, hvor design og tøj er under samme tag.
Dog bruger jeg stadig en del basic tshirts, strømper og bluser fra Hennes & Mauritz, - ja når jeg endelig går i mit eget private tøj og ikke min arbejds"uniform".
En anden webshop som jeg ikke kun nøjes med at smugkigge på, var denne her.
Jeg endte med at klikke 2 par Espadrillos hjem. 
Nu håber jeg virkelig jeg kan passe dem, på min lidt ubeslutsomme lille fod, for jeg har allerede planer om, at jeg vil "bo" i den hele sommeren!
 - Hvilken webshop lader du dig friste af?  

torsdag den 5. juni 2014

Uge #22

Så er det sommer! Ihvertfald i følge kalenderen for vejret hos mig, på denne Grundlovsdag, har været 
lidt efterårsagtig.
Men jeg nyder hverdagen, - sommervejr eller ej.
I denne uge har jeg festet med bl.a. mine dejlige veninder og har derfor lavet sommernegle 
og lidt snacks i form af rugbrødschips.
Jeg har også forkælet mig selv med nyt porcelæn fra både Royal Copenhagen, Kähler og en finsk frøken.
Og så har der endelig været tid til at spise på café med mine sekretær veninder og tid til at læse i 
de lækre og fristende boligblade.

onsdag den 4. juni 2014

At byde på en byggegrund

Jeg har aldrig rigtig fået fortalt her på bloggen om vores projekt anno 2014. Ham den dejlige og jeg er gået i gang med at skulle bygge vores eget hus, - eller det er lodret løgn for vi skal (kan) absolut ikke bygge et hus men det har vi fundet folk der kan.
Vi har udarbejdet plantegningen, valgt de fleste elementer og set på et utal af forskellige klinker, døre, vinduer og mursten og det eneste vi mangler nu er; en byggegrund.
Vi har fundet byggegrundens beliggenhed, men den kommer først til salg i løbet af sommeren 2014 (-og det er jo NU!).
Vi er meget meget meget meget spændte på hvornår den kommer til salg, - det kan ske anytime soon nu -  og vi kan næsten ikke holde tanken ud, om at vi byder for lidt, for meget eller slet ikke får grunden..

Vi har i lidt over 2 år søgt efter et egnet, sundt hus hvor vi kunne se os selv få børn, skabe et familieliv og blive gamle.
 Faktisk bød vi på et hus (parcelhus fra 70'erne) sidste sommer lige op til vores bryllup, men blev konstant overbudt af en anden familie og valgte til sidst at trække os, da det løb over vores budget.
  - Heldigvis fik vi ikke dette hus og nu kan jeg slet ikke forestille mig noget andet, eller bedre, end et ny bygget hus hvor vi ikke skal bekymre os om, om væggene evt. kan væltes, om haven kan lægges om eller om vi mon nogensinde får råd til at skifte både entré, badeværelse og køkken.
For tiden krydser jeg fingre og indimellem skriver jeg også under på entreprisekontrakt, snakker om vedligeholdesfrie gavle og alt mulig andet "bawl" som aldrig førhen har interesseret mig..
Men guuud hvor er det spændende og jeg har lyst til at dele vores store projekt her på bloggen også.
Er du sød at hjælpe mig med at krydse fingre for at vi får vores drømmegrund nr. 1!
 - Er du også selv ny bygger tager jeg gerne imod gode råd!

søndag den 1. juni 2014

Menu-forslag #16

Det kan godt være at kalenderen viser sommer og at bikini formen (eller mangel på samme?) ikke synes det er et passende måltid mad at indtage på denne tid af året...Ikke desto mindre kommer her endnu et indlæg om hverdagsmad fra et hverdagskøkkken.
Første ret på min tallerken, som forhåbentlig kan give lidt inspiration er:
Stegt flæsk med kartofler og persillesovs
Køb: Flæsk i skiver - rasp - kartofler - æg - persille - rødbeder
Anden ret er en som du selv kan vælge at variere som du vil - jeg har spist retten da køleskabet trængte til en "Tøm-grøntsagsskuffen" omgang.
Æggekage m. fyld og bacon
Køb: Brug hvad du evt. har af rester i køleskabet / boksen.
Jeg har brugt bacon - peberfrugt - broccoli - champignon - æg